Digi-Ærligt-Talt: Foredrag, der bringer digitaliseringen i øjenhøjde med jer og jeres kunders eller borgeres hverdag. Ærligt og uden omsvøb, helt nede på jorden.
Foredraget findes i en generaliseret form, men kan også laves i en tilpasset version, hvor vi inddrager eksempler fra jeres organisation.
Digital ledelse og -kultur: Hvordan leder man i en digitaliseret verden? Hvilke kompetencer er nødvendige for ledere og medarbejdere? Og hvordan tilegner man sig disse? Hvordan kan man arbejde med at skabe en kultur, hvor digitalisering går hånd i hånd med forretningsudvikling? Vi kan både bookes til foredrag om emnet og til workshops, hvor deltagerne træner færdigheder i at lede i en digital kultur.
Servicedesign-workshop: At kunne inddrage teknologi i udviklingen af forretningen er en vigtig kompetence nu og i fremtiden. For at skabe værdi for virksomheden er det vigtigt, at kunden/borgeren inddrages i udviklingen af services. Vi præsenterer jer for metoder til dette (hentet fra servicedesign og adfærdsdesign), og vi træner færdigheder på en sjov og engagerende måde.
Fra it-strategi til digitaliseringsstrategi: Først hed det EDB, så it og nu digitalisering – men hvad betyder det egentlig? Og hvor hører beslutningerne hjemme strategisk, når nu det ikke længere handler om EDB-terminaler og mailsystemer, men om hele kommunens eller virksomhedens servicedesign overfor borgerne/kunderne? Hvordan får man skabt en digitaliseringsstrategi, der kan bruges på tværs af afdelingerne, og som også understøtter udviklingen af nye løsninger (også kaldet innovation)? Vi kan både bookes til foredrag om emnet, og til workshops, hvor vi leder jer gennem processen med at få sat ord på en digitaliseringsstrategi.
Forandringsledelse i et digitaliseringsperspektiv: Alle ændringer i organisationer og virksomheder kræver, at ledelsen arbejder med forandringsledelse. Vores take på dette emne er baseret på mange års erfaring som projektleder og chef for store digitale omstillinger. Det handler om at få mennesker med, finde mening i forandringen og designe en proces, som mennesker kan se sig selv i. Og så handler det om vedholdenhed og ærlighed. Pulse Consult kan både bookes til rent foredrag om emnet og til afholdelse af workshops, hvor deltagerne træner deres færdigheder i forandringsledelse.
Gevinstrealisering: It har ingen indbygget værdi i sig selv, men kan fremme effektivisering, samarbejde og bedre kvalitet i løsningen af opgaver. Foredraget giver jer svar på, hvordan I kan arbejde struktureret med at realisere gevinsterne ved indførelse af digitale løsninger. Pulse Consult kan både bookes til foredrag om emnet og til afholdelse af workshops, hvor vi arbejder med at definere gevinster og planlægge realisering heraf.
Projektmodel: I har måske en projektmodel, men savner, at medarbejderne arbejder på en ensartet og struktureret måde med modellen. Jeg kan hjælpe jer med dette via workshops, eller jeg kan hjælpe jer med at definere en projektmodel, der passer til jeres behov.
For interne kurser, f.eks. digital opkvalificering af et team eller ledergruppe, se kompetenceudvikling.
Alle foredrag og workshops kan tilpasses i længde og graden af involvering af deltagere – kontakt os gerne for mere information.