Af Clara Melchior Simonsen, marts 2024
Digitalisering har ændret vores dagligdag og er med hastige skridt blevet en integreret del af vores daglige liv. Helt basale gøremål i vores dagligdag forudsætter, at vi kan begå os digitalt. Realiteten er dog, at der fortsat er borgere, som oplever vanskeligheder med at navigere i den digitale verden. I lyset af dette, står vi over for en afgørende udfordring: digital inklusion[1].
Med overskriften ”Digitalisering, der løfter samfundet” er det tydeligt, at Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2022-2025 er en videreførelse af de høje politiske ambitioner, der har ført Danmark til tops blandt de bedste lande i verden til offentlig digitalisering [2]. Strategien tager afsæt i fem pejlemærker, hvoriblandt digital inklusion er én af dem. Temaet bliver adresseret med ordene: ”Alle skal kunne være en del af det digitale samfund, og der skal være hjælp og alternativer til de borgere, der er udfordrede af digitaliseringen”[3]. Med disse ord er der lagt op til et fokus på, at ikke-digitale borgere skal have hjælp samt muligheder for at benytte sig af alternativer. Og netop at inkludere borgere ved brug af alternativer har de haft stor succes med hos Finans Norge (forening for finansbranchen i Norge).
Finans Norge kommer med en meget vigtig erkendelse: ”Ikke alle er, kan blive eller vil forblive digitale. Vi kan derfor ikke snakke om at være digitale hele livet, men derimod inkluderet hele livet”. Vi har et ansvar for, at alle borgere føler sig inkluderet og har lige adgang til både private og offentlige tjenester. Dette forudsætter nødvendigvis ikke, at vi alle kan eller skal være digitale, men derimod at vi må sigte mod at inkludere på anden vis. Hos Finans Norge har de haft stor succes med også at have analoge banktjenester tilgængeligt for borgerne, eksempelvis gennem konceptet ”Bank på døren”. Som det ligger i navnet indebærer det, at en bankmedarbejder kommer ud i borgerens hjem således, at de kan hjælpe der[4].
”Bank på døren” er et eksempel på, hvordan virksomheder kan imødekomme ikke-digitale borgere ved at benytte sig af alternative løsninger. Finans Norge viser, hvordan digital inklusion ikke handler om, at borgere skal skærpe deres digitale kompetencer for at kunne være en del af samfundet, men snarere at der skal udvikles løsninger, som inkluderer alle. Den danske fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er et skridt i den rigtige retning, men strategien er blot vejledende og retningsvisende. Jeg savner et fokus på, at inklusion af borgere ikke nødvendigvis er indfriet det øjeblik, vi har anvendt diverse webtilgængeligheds-standarder, men at vi ser udover det, og fokuserer på at inkludere borgeren, fremfor at digitalisere borgeren. Præcis som Finans Norge på eksemplarisk vis har gjort.
[1] Digitaliseringsstyrelsen og KL. 2021, s. 3
[2] Regeringen, KL og Danske Regioner, 2022, s. 5
[3] Ibid.., s. 7
[4] Finans Norge, 2024